Alexander Aslak Nørgaard

Nå dine mål

Jeg hedder Alexander Aslak Nørgaard, og jeg er en del af det danske svømmelandshold. Jeg er dansk rekordholder og i top 8 i verden på den længste distance (1500 fri).

Jeg havde Patrick som cheftræner i Søllerød Svømmeklub fra jeg var 10 til 15 år (2010-2015). I de seks år udviklede jeg min mentale styrke markant, hvilket har været en kæmpe fordel ift. mine konkurrenter. Tilvænningen til det elitære miljø, der var på 1. holdet, var vanskelig i starten, da udfordringerne var store, men Patrick formåede at give mig troen og håndtere disse udfordringer og tage dem i stiv arm. Som tiden gik, lærte jeg med støtte og læring fra Patrick, hvordan jeg i pressede situationer så vejen til målet. Dette har hjulpet mig rigtig meget sidenhen, hvor jeg har sat mål og troet på mig selv, og dette har været medårsag til de resultater jeg har opnået.

Link til artikel om Alexander

Hvis jeg skulle beskrive min cheftræner Patrick med 3 ord ville det være kompromisløs, kontant og målrettet, men samtidig en god ven, der ville mig det bedste og give mig de bedste resultater.